Hvem skal lige have patent på at bestemme, hvordan det gode liv skal se ud? Well… den opgave er jo for længst blevet uddelegeret til den enkelte. Længe leve det faktum. Men vi ved jo sgu godt allesammen alligevel, at vi allesammen bedømmer og dømmer hinandens udseende, handlinger og livsstil constantly! Det ligger i tiden lissom.
Men idag i LIDL kl. 17.17 får jeg en helt uventet og superskøn én på opleveren. På et splitsekund perspektiverer oplevelsen alt det hele.
Jeg har kurven fuld af mad til familien + de sædvanlige (1-3) ekstra (og altid lovely!) med-spisende drengevenner… og sæføli fredags-candy, så det batter. Jeg er så ufatteligt nært tænkende, som jeg står dér – læs praktisk, kvadratisk, god. Allerførst handler du. Har du nu det hele? Tjekke tjekke. Så henter du drengene på deres dagsaktuelle skate-spot. Så hjem. Bum bum. Pakke ud. Så lave mad. Så… bla bla bla… den lavpraktiske automatpilot, som har dyrket fredagens fantastiskheder en million gange før med de der glade børn, og stemningen der næsten altid er euforisk laber om fredagen hjemme hos os. Det hele ligger foran os – det der gode liv… sove længe, gøre lige hvad vi vil osv.
Foran mig står en pæn, ældre mand. Min fars alder. En patineret og erfaren levemand. Han vender sig pludselig om og smiler. Ser umiddelbart helt algemein og gennemsnitlig ud. Jeg smiler tilbage. Er i godt humør og strøer sådan lige et par friske høfligheder omkring mig. Man er vel overskudmenneske. Det er så smukt. Så smiler han igen og siger:
- Ja, nu har jeg fandme holdt mig selv kørende i 24 timer, du.
- Hold da op. Det er sgu da ret så godt klaret.
Anerkendende ansigtsmimik fra min side.
- Ja, den har sgu ikke fået for lidt.
- Okay?
- Ja, jeg har drukket bajer og whiskey i 24 timer i træk nu. Uden at få så meget som 5 minutters søvn.
- Wow. Det er da ret godt gået!
- Joh, én har da lige brændt 4000 kr af… på ét døgn vel og mærke.
Han smiler meget tilfreds og rækker lillefingeren frem mod mig.
- … inklusiv den her nye ring. (Klassisk herrering)
- Du forstår at leve livet!
Jeg smiler bredt. Kører rutinemæssigt dankortet igennem imens. Han er skøn.
- Joh (runder han af), det er det rene jet set liv, jeg har levet igår og idag. Og DET (jet set livet) er ikke kun forbeholdt kvinder!
Jeg dasker ham forstående på armen, siger: “Kan du have en fortsat god aften!”, smiler og suser ud til Pandaen for at fortsætte mit bla bla bla. Men kæft altså, dagen var lige blevet så meget bedre. Helt uventet. ZAP! God weekend for pokker da. Giv pokker i det hele. Nyd dit eget jet set liv! Nu er det nu!





